Sparer jeg nok op?
Sparer jeg nok op? Det spørgsmål er naturligt nok det allervigtigste for langt de fleste at få svar på, når de tjekker på deres pension.
Vi har samlet nogle gode overvejelser til dig. Vælg, hvor du er i livet lige nu, og start med at læse dér. Men fortsæt gerne, så du er forberedt på de næste faser i livet.
Gode overvejelser du kan gøre dig
Vælg, hvor du er i livet:
Ung og under uddannelse
"De tidlige pensionskroner er altid de vigtigste". Sådan lyder det fra mange, og ja – det er vigtigt at komme tidligt i gang med at spare op til pension. Men der er ingen grund til at plage dig selv med overvejelser om pension, når du er i begyndelsen af 20'erne, måske stadig under uddannelse, og i det hele taget et sted i livet, hvor du måske har begrænset økonomi.
Den gode overvejelse: Nyd livet og undlad at bekymre dig om pensionsopsparing lidt endnu.
Ung, på arbejdsmarkedet og måske ved at stifte familie
Start med at stille dig selv to spørgsmål: Indbetaler jeg til en pensionsordning via mit arbejde? Og indeholder den en forsikring ved tabt arbejdsevne, der vil blive udbetalt, hvis jeg skulle blive ramt af kronisk sygdom eller invaliditet - og en livsforsikring, som vil blive udbetalt til mine pårørende, hvis jeg dør?
Sparer du op til pension via en arbejdsmarkedspension
De fleste lønmodtagere indbetaler til en arbejdsmarkedspension. Typisk sikrer arbejdsmarkedspension(er), sammen med folkepensionen og ATP Livslang Pension, dig en god økonomi, når du går på pension. Find ud af, om du sparer op på en pensionsordning i forbindelse med dit arbejde, og i så fald tjek da om ordningen også rummer en forsikringer, der dækker ved invaliditet og død. Husk, at alle lønmodtagere og personer på overførselsindkomst er dækket af ATP Livslang Pension.
Den gode overvejelse: Sparer du op via en arbejdsmarkedspension, er det ofte tilstrækkeligt. Du er et sted i livet, hvor der typisk er stort pres på økonomien, så eventuelle yderligere indbetaling til pension kan vente..
Sparer du ikke op til pension via dit arbejde
Har du ikke en pensionsordning via dit arbejde, er du nødt til selv at tage ansvar for at få sparet op til pension. Kontakt forskellige pensionsselskaber, og spørg om, hvilken pensionsordning de kan anbefale dig i din situation, hvor høje omkostninger du vil skulle betale, og hvilke forsikringer, du kan få med. Sammenlign og vælg det tilbud, der passer dig bedst - og evt. prøve om du, på baggrund af de forskellige tilbud, kan forhandle dig til en endnu bedre løsning.
Du kan fx tage udgangspunkt i, hvad andre med samme uddannelses- og indkomstniveau indbetaler til pension. Det kan din fagforening måske svare på.
Prøv også pensionsprofilen, som hurtigt kan give dig indsigt i, hvor meget du sparer op sammenlignet med andre, der ligner dig.
Sparer du ikke op til pension, fordi du ikke har arbejde
Sparer du ikke op, fordi du ikke har arbejde, så kan du overveje at tegne en ulykkes- og/eller livsforsikring. På det her tidspunkt i livet er det vigtigst, at du og din familie er sikret, hvis uheldet skulle være ude. Har du ikke udsigt til et job i nær fremtid, kan du undersøge dine muligheder for at lægge lidt til side til pension.
Husk, at alle lønmodtagere og personer på overførselsindkomst er dækket af ATP Livslang Pension.
Den gode overvejelse: Hvis du har en pensionsordning via dit arbejde, er du sandsynligvis sikret et solidt økonomisk fundament, når du engang skal leve af din pension. Er du ikke dækket af en arbejdsmarkedspension, ligger spørgsmålet om pension og sikring af dig og dine i hos dig selv - og du må undersøge, hvordan du mest fordelagtigt kan få sparet op og sikret dig ved ulykke, sygdom og død.
Se også:
Midt i livet og på arbejdsmarkedet
Se på dine pensionsordninger, og sammenlign den forventede pension med de indtægter og udgifter, du har nu. Husk at regne folkepensionen med – der er mange, der glemmer den, eller ikke er klar over, hvor meget den betyder. Og lige så mange bliver overraskede, fordi afstanden mellem den nuværende arbejdsindtægt og den forventede pensionsindtægt lader til at blive meget stor.
Det er derfor nu, mens du stadig kan nå at sikre dig en større pensionsformue, at du kan benytte dig af muligheden for at træffe nogle valg, som kan gøre dine økonomiske vilkår som pensionist bedre. Her er dine muligheder:
Du kan spare mere op til pension og på den måde styrke dine indtægter som ældre. Har du gæld, kan du også satse på at nedbringe den – for mange er det en mindst lige så god idé som at spare mere op til pension. Du kan også overveje at blive længere på arbejdsmarkedet. Jo senere i livet du bliver pensioneret, des større pension venter forude.
Pointen med de to første punkter er den samme: Når du sparer op til pension eller nedbringer gæld, holder du lidt igen med forbruget her og nu. Det kommer dig til gode senere, og dine vilkår vil til den tid blive tilsvarende bedre.
Den gode overvejelse: Uanset hvad du vælger, er det vigtigt, at du lægger en plan. Pension handler om at få enderne til at mødes. Husk at tælle folkepensionen med, og husk at se på både udgifter og indtægter, når du have overblik over, hvor høj en pension, du får brug for som pensionist, hvis dine drømme for dit pensionsliv skal opfyldes.
Moden, på arbejdsmarkedet og med pensionen i horisonten
Nu hvor du er tættere på pensionsalderen, er du sikkert begyndt at tænke over, hvordan du gerne vil have, at dit liv som pensionist skal forme sig. Mange tænker på rejser og store enkeltstående begivenheder, når de gør sig overvejelser om pensionslivet; men glem ikke, at det er hverdagen, der tæller, og det er hverdagene, der er flest af.
Du kan stadig vælge at øge din pensionsopsparing eller nedbringe din gæld, og hvis dit sigte er at ændre afgørende på dine pensionsvilkår, er det ved at være sidste udkald.
Den gode overvejelse: Tjek, at din plan for pensionsopsparingen stadig holder. Det er især hverdagene, du skal fokusere på, når du skal vurdere, om din økonomi kan hænge sammen i pensionslivet. Det er hverdagene, der er flest af.
Ældre, på arbejdsmarkedet og med pensionen rundt om hjørnet
Du er nu nået til det tidspunkt i livet, hvor du næppe kan ændre afgørende på dine pensionsvilkår – hverken ved at spare mere op eller nedbringe mere gæld. Men du kan stille dig selv spørgsmålet: Hvornår vil jeg på pension? Din betydeligste mulighed for at forbedre din økonomiske situation, når du bliver pensionist, hænger nu sammen med, hvornår du går på pension.
Bliver du på arbejdsmarkedet lidt længere, og venter med at tage hul på din arbejdsmarkedspension, kan det få ganske stor betydning for din økonomi som pensionist. Du kan fx vælge at udskyde både din folkepension og din ATP Livslang Pension og dermed få en mere udbetalt, når du senere trækker dig tilbage.
Du kan også strække pensionen ved fx at arbejde lidt ved siden af i dine første år som pensionist og gemme noget af din pension til senere.
Den gode overvejelse: Ønsker du at have mere at leve af som pensionist, end det du umiddelbart har udsigt til, kan du overveje, om du har mulighed for at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Du kan også overveje at se på dine udgifter. Hvis du har lån, kan du overveje at omlægge dem, du kan også undersøge, om du måske kan komme til at bo billigere.
Se også:
Pensionist
Vi lever længe i Danmark, og over halvdelen af dem, der fylder 65 år, vil også nå at fylde 85 år. Hverdagen skal hænge sammen hele vejen. Derfor er det vigtigt, at din plan for pensionslivet tager afsæt i hverdagen, og at den tager hensyn til det lange liv og ikke kun sigter på at give dig gode vilkår som ung pensionist. Er du gift, eller bor du sammen med en partner, er det også vigtigt, at I sammen tænker over, hvordan vilkårene vil være, hvis én af jer falder bort.
Den gode overvejelse: En justering af økonomien kan være en del af kabalen: Nogle ting sker af sig selv, fx hvis udgifter falder bort, mens andre kræver justering. Måske har du mulighed for at omlægge lån eller se på dine udgifter?
