Tjekliste – til dig, som har en familie at sørge for

Livet er ikke en ensrettet gade. Nogle flytter sammen, bliver gift og får børn. Andre bliver skilt og skal splitte økonomien op og dele børnene. Det er en god idé at se på pensionen og forsikringerne omkring familien, hver gang der sker ændringer i familielivet.

Tjek ...

Er I forsikret (godt nok) ved invaliditet og død?

Tjek, om I begge har forsikret jer tilstrækkeligt, så familien kan klare sig, hvis en af jer mister evnen til at arbejde - eller måske livet. En del i den erhvervsaktive alder er faktisk ikke dækket eller kun ringe dækket mod ulykker og invaliditet. Tag en snak med pensionsselskabet, men start med at få et overblik på pensionsinfo.dk og tjek hvordan I er forsikret ved invaliditet og død.

I skal have jeres MitID ved hånden for at kunne logge jer på PensionsInfo og se jeres egne oplysninger.

Er du alene om ansvaret for dine børn, så læs også artiklen 'Single – er du godt nok forsikret?'

Besøg PensionsInfo
Ved I, hvor meget I kan forvente at have at leve for, når I går på pension?

Ved I, hvor meget I kan forvente at have at leve for, når I går på pension?

På pensionsinfo.dk kan I hente overblik over, hvor meget I har sparet op, og hvor meget I kan forvente at have at leve for, når I går på pension. Se, hvor meget I har sparet op og hvad I kan forvente at få udbetalt, når I går på pension

I skal have jeres MitID ved hånden for at kunne logge jer på PensionsInfo og se jeres egne oplysninger.

Besøg PensionsInfo
Bør I have en ægtepagt?

Er I gift, indgår pensionsopsparingen ikke som udgangspunkt i jeres fælles formue. Det betyder, at hvis I bliver skilt, så kan I hver især tage jeres pensionsopsparing med jer uden at dele. Ønsker I det anderledes, så overvej evt. at få oprettet en ægtepagt, hvor I på forhånd aftaler, hvordan jeres værdier, bl.a. pensionen, skal deles, hvis I engang skulle gå fra hinanden. Det er især relevant ved store forskelle i alder, indkomst eller ved sammenbragte børn.

Start med at læse artiklen ’Hvad med pensionerne, hvis I en dag bliver skilt?’

Hvad med pensionerne, hvis I en dag bliver skilt?
Hvis det værste skulle ske - er I forberedt på det?

Har I talt om, hvad hvordan I har sikret hinanden, hvis den af jer pludselig dør? Er jeres liv og økonomi indrettet, så den er tilbage kan undgå at bruge kræfter på regler og bureaukrati i en svær tid? Hver fjerde dansker, der dør, er mellem 20 og 69 år. Det er langt fra alle, der har nået at forberede sig selv og deres nærmeste på det værste. Derfor er det en god idé at tage sine forholdsregler inden da. Få overblik over, hvad I kan gøre her og nu i artiklen 'Hvis det værste skulle ske'.

Hvis det værste skulle ske

Vi anbefaler

Med dette tjek håber vi, at I har fået taget hul på denne fremtidssnak – snakken, som kan være svær at få prioriteret i en travl hverdag.

Vi anbefaler, at I jævnligt tager den vigtige snak om, hvorvidt I har sikret jer bedst muligt, hvis uheldet er ude, og om jeres pensionsopsparing passer til de drømme, I har for pensionslivet. At stifte familie er en stor og dejlig begivenhed, men man bør også tænke på de svære ting såsom skilsmisse, for tidlig død osv.

Find ud af mere

Få flere gode råd om, hvad I skal tage højde for omkring pension, når familielivet tager en drejning, og hvis det værste skulle ske: at du eller din partner dør.

Når livet forandrer sig

NB Husk, at du, uanset hvor meget du har sparet op, får folkepensionens grundbeløb, når du bliver pensionist. Måske vil du også være berettiget til pensionstillæg og sociale ydelser, fx ældrecheck og boligydelse.

Læs om folkepension og hvilke sociale ydelser, der findes for pensionister på borger.dk