Kvinde - kend din pension
Vidste du, at selvom kvinder i dag lægger lige så stor en andel af deres løn til side til pension, som mænd gør – så har de fortsat en mindre pensionsopsparing, når de når pensionsalderen? Vi har samlet gode råd til dine pensionstjek og inspiration til, hvordan du får enderne til at nå sammen, fx hvis du i perioder har deltidsjob eller ikke sparer op under barsel.
Din pensionsopsparing har stor indflydelse på dine ønsker for dit liv på pension - drømmer du om god tid til at nyde alt det og dem, som betyder mest, rejse ud i verden, en ny bolig eller noget helt andet? Uanset hvilke planer du har, er det vigtigt, at du løbende holder øje med, om det du sparer op, vil kunne matche dine drømme.