Hvis det værste skulle ske

Hvad gør du, hvis din partner pludselig dør? Er dit liv og din økonomi indrettet, så du kan undgå at bruge kræfter på regler og bureaukrati i en svær tid?

Hver fjerde dansker, der dør, er mellem 20 og 69 år. Det er langt fra alle, der har nået at forberede sig selv og deres nærmeste på det værste. Derfor er det en god idé at tage nogle forholdsregler. Du og din partner kan fx:

  • sætte jer ind i fællesøkonomien sammen, så I begge har et overblik
  • få overblik over engangsbeløb og pensioner, der udbetales ved dødsfald
  • tale med jeres bank om, hvordan deres procedure er. Det varierer fra bank til bank
  • få en aftale med banken om forløbet ved pludselig dødsfald herunder, hvordan I kan flytte de faste udgifter til en anden konto, så regningerne bliver betalt
  • overveje at oprette to separate opsparingskonti, så I hver især har adgang til en konto, der kan dække de faste udgifter i en måned eller to

Brug en rolig stund

Ikke mange vil kunne overskue at skulle sætte sig ind i en hel husholdnings økonomi, hvis deres ægtefælle/kæreste lige er afgået ved døden.

Det er derfor vigtigt, at I begge løbende sørger for at have et overblik over den fælles økonomi. Find en rolig stund til at gennemgå jeres konti og betalingsaftaler sammen. Det er uheldigt, hvis det kun er én, der kender systemet.

Samtidigt er det værd at vurdere, om det, der udbetales af engangsbeløb og pensioner ved dødsfald, er tilstrækkeligt. Pensionsinfo.dk giver et godt overblik over det, som udbetales fra jeres arbejdsmarkedspensioner, private forsikringer/opsparinger og ATP.

Konti vil blive spærret

Vær opmærksom på, at banken umiddelbart efter et dødsfald spærrer alle konti, hæve- og betalingskort og fuldmagter i afdødes navn. Det gælder uanset, om der er andre medejere af fælleskonti, budgetkonti m.m. Alt lukkes ned, og det kan være en meget ubehagelig overraskelse for den efterladte, der i forvejen er i chok.

Kontiene bliver først frigivet igen, når skifteretten er kommet med en afgørelse. Det tager ofte måneder.

I mellemtiden vil det sædvanlige pengeinstitut typisk ”lægge ud” – vel at mærke mod betaling i form af renter.

I stedet kan det overvejes, at man sørger for at have midler afsat svarende til fx et par måneders faste udgifter. Det kan være på en separat opsparingskonto hos hver af jer, hos et familiemedlem, i kontanter i en boks, hvor I begge har adgang eller noget helt fjerde. For nogle kan det være en løsning at opsamle fx børnepenge på en sådan konto. Aftal, hvordan I synes, det fungerer bedst, og planlæg så efter det.

Tag kontakt til banken om de faste udgifter

Spærres ens konti, vil det være sådan, at der også lukkes for betalingsaftaler (Betalingsservice). Det er derfor vigtigt, at man tager kontakt til banken og får flyttet eksempelvis huslejen, bilen, forsikringen til en konto, der stadig er åben.

Samtidig skal man også udskifte de konti, hvor pension, løn, forsikringer og tilsvarende går ind. Skifteretten skal kun opgøre det, der står på kontiene i forvejen. Senere indbetalinger kan stadig bruges til at betale regninger.

Det mest nærliggende er at tage kontakt til banken, da den kan hjælpe med at få indberettet de rigtige beløb til skifteretten og at få bragt tingene i orden hurtigst muligt. Det forkorter den periode, hvor kontiene er spærret.

Overvej en fremtidsfuldmagt

Siden 1. september 2017 har det været muligt at få en fremtidsfuldmagt. Den kan du oprette allerede fra du fylder 18 år. Her udpeger du den eller de personer, du ønsker skal tage over, hvis du engang i fremtiden mister evnen til selv at tage dig af dine personlige og økonomiske forhold.

Det kan blive relevant, hvis en af jer på grund af ulykke eller sygdom ikke længere selv vil være i stand til at varetage disse forhold.

Ønsker I at udpege hinanden som den repræsentant, der skal træffe beslutninger om  fx bankforretninger eller pleje og omsorg, så skal I - også selvom I er gift - oprette en fremtidsfuldmagt.

Læs om fremtidsfuldmagter

Udbetaling af engangsbeløb fra ATP Livslang Pension til de efterladte

ATP Livslang Pension omfatter også en livsforsikring. Det betyder, at efterlevende ægtefælle/samlever til et ATP-medlem får udbetalt et engangsbeløb. Der gælder forskellige regler, afhængig af om den afdøde har indbetalt bidrag til ATP før og/eller efter 1. januar 2002.

Få et overblik over reglerne på borger.dk.

ATP Livslang Pension omfatter også en livsforsikring. Det betyder, at efterlevende ægtefælle/samlever til et ATP-medlem får udbetalt et engangsbeløb. Der gælder forskellige regler, afhængig af om den afdøde har indbetalt bidrag til ATP før og/eller efter 1. januar 2002.

Få overblik over reglerne her

Er I ikke gift/ikke har indgået registreret partnerskab, kan I registrere hinanden hos ATP som samlevere.

Læs mere om udbetaling ved død og registrer samlever

Børn under 21 år har også ret til et engangsbeløb uanset afdødes alder på dødstidspunktet – enkelte er omfattet af andre regler.

Læs mere om ATP-engangsbeløb til børn

Så snart folkeregisteret registrerer et dødsfald, går der besked til ATP, som udbetaler engangsbeløbet inden for tre uger efter dødsfaldet. Beløbet udbetales direkte til den efterladte ægtefælles/samlevers, eller forældremyndighedsindehavers NemKonto – og ikke til afdødes dødsbo.