ATP er også en livsforsikring

Betaler du til ATP, betaler du også til en forsikring ved død. Forsikringen sikrer efterlevende børn under 21 år samt ægtefæller et engangsbeløb. Er du og din partner ikke gift, kan I også være berettigede. Få overblik over reglerne.

ATP udbetaler et engangsbeløb på 75.000 kr. (før afgift) til en ægtefælle ved død, hvis afdøde efter 1. januar har været med i ATP i mindst to år og har betalt, hvad der svarer til mindst to års fulde indbetalinger til ATP. Engangsbeløbet falder med 15.000 kr. hvert år, fra året efter afdødes folkepensionsalder. Beløbet bortfalder helt 5 år efter afdødes folkepensionsalder – enkelte er omfattet af andre regler.

Efterlevende børn under 21 år har ret til et engangsbeløb på 50.000 kr. (før afgift) uanset afdødes alder på dødstidspunktet – enkelte er omfattet af andre regler.

Følgende betingelser skal være opfyldt:

  • afdøde har været med i ATP i mindst to år efter 1. januar 2002
  • afdøde har siden 1. januar 2002 indbetalt, hvad der svarer til mindst to års fulde indbetalinger til ATP

Papirløst samlevende kan også være berettiget til engangsbeløbet, hvis disse to betingelser også er opfyldt:

  • det samlevende par har kunnet indgå ægteskab de seneste to år forud for dødsfaldet
  • det samlevende par har haft fælles bopæl de seneste to år forud for dødsfaldet

Få mere at vide om udbetaling af ATP Livslang Pension ved død på borger.dk.

Registrer hinanden

Samlevere, som før dødsfaldet har registreret deres samliv i ATP, får automatisk udbetalt engangsbeløbet, hvis betingelserne for udbetaling i øvrigt er opfyldt. Det sker normalt inden for tre uger efter dødsfaldet, da ATP får direkte besked fra CPR-registret. Har man ikke registreret sig på forhånd, kan man anmode om beløbet i op til fem år efter dødsfald, hvis man i øvrigt opfylder betingelserne, se ovenfor.

Gå til borger.dk og registrer hinanden

Bemærk, I skal bruge MitID. Det er i øvrigt også her, at I kan slette hinanden som samlevere, hvis I ikke længere bor sammen.

Skal der betales afgift?

Der betales 40 pct. af beløbet i afgift til staten. Afgiften er fratrukket, når engangsbeløbet udbetales.

Bor du i udlandet

ATP får ikke automatisk oplysninger om dødsfald uden for Danmark. Her skal pårørende selv kontakte ATP i forbindelse med dødsfaldet.

Kontakt ATP

Tjek også...

Vi har samlet en tjekliste med andre vigtige punkter, som I skal tage stilling til, når I er et par, fx forsikringer, fremtidig økonomi og måske en ægtepagt. Med tjeklisten håber vi at give jer en hjælpende hånd til at få taget hul på en fremtidssnak – en snak, som kan være svær at få prioriteret i en travl hverdag. 

Se, hvad det er vigtigt, at I får tjek på

Hvis det værste skulle ske

Hvis ulykken pludselig rammer, og ens partner dør, er privatøkonomi og pensioner ikke noget, man magter at bekymre sig om. Du og din partner kan faktisk allerede i dag tage en række økonomiske forholdsregler, der vil være en stor hjælp, hvis en af jer pludselig står alene tilbage. Vi har samlet nogle gode råd.

Sådan undgår I økonomisk kaos, hvis det værste skulle ske