Sådan spotter du digital svindel

Svindel på nettet er desværre udbredt. Heldigvis findes der en række råd om, hvilke tegn du skal se efter, som gør det lettere for dig at spotte svindel. Dem har vi samlet her sammen med link til en test, hvor du kan tjekke, hvor god du er til at spotte de digitale fælder …

26. marts 2026

Lige nu er der falske sms'er i omløb, hvor ATP ser ud til at være afsender.

Hvis du har modtaget en sms fra ATP, hvor du bliver bedt om at dele dine oplysninger, skal du derfor undlade at klikke på links i den og slette den med det samme. 

Hvis du allerede har klikket på linket og indtastet oplysninger, kan du følge denne guide:

  • Spær din MitID/NemID-kodeviser via MitID’s guide eller kontakt MitID support på 70 70 70 50.
  • Kontakt din bank, hvis koderne kan bruges til betalinger.
  • Hold øje med dine bankkonti, og om der bliver foretaget hævninger, du ikke kender til.
  • Meld hændelsen til relevante myndigheder (fx din bank, politiet eller ATP).

     

Spot falske beskeder 

De fleste af os reagerer instinktivt på en besked, der fortæller os, at vi bør handle med det samme. Fx en sms om, at MitID stopper med at virke, hvis du ikke opdaterer dine oplysninger. Vi bliver også draget af gode tilbud og muligheder. Det kan være en besked, fx over sms eller i et chatprogram om gevinst i en konkurrence, vi knap kan huske at have deltaget i. Men husk at trække vejret en ekstra gang, og undersøg beskeden for tegn på svindel, inden du klikker.

Spot falske mails

Vi bliver alle draget af henvendelser med gode og nemme tilbud, og vi reagerer instinktivt på en potentiel risiko, der kræver handling. For eksempel en mail om at opdatere virusprogrammet. Men husk at trække vejret en ekstra gang, og undersøg mailen for tegn på svindel, inden du klikker.

Spot falske opkald

Når svindlerne ringer, er de så dygtige til at udgive sig for at være en anden, at få aner uråd. Men stop op, og træk vejret en ekstra gang. Se her, hvad du skal kigge efter for at undgå at blive snydt.

TEST DIG SELV

Hvor god er du til at spotte svindlernes digitale fælder?

Svindelmails, fuphjemmesider og falske sms’er. sikkerdigital.dk har samlet de nyeste eksempler på scams her, så du kan teste, om du kan spotte de digitale fælder.

Og husk!

  • Ingen banker eller offentlige myndigheder vil uopfordret bede om dine personlige oplysninger og koder via mail, sms eller telefon.
  • Vær opmærksom på, om links eller afsenderadresse ser mistænkelige ud. 
  • Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er svindel, så kontakt afsenderen på deres hovednummer og få bekræftet om de har sendt en mail eller sms.

Der er hjælp at hente, hvis skaden sker!

Skulle du komme til at klikke på et fuplink og indtaste dine personlige oplysninger, kan du få hjælp ved at kontakte Cyberhotline for Digital Sikkerhed på tlf. 33 37 00 37.