Nyd din ungdom – men vent ikke for længe med pensionsopsparingen

Elev, studerende eller ny på arbejdsmarkedet? Hvis du hører til i en af disse kategorier, har du næppe skænket pensionsopsparing ret mange tanker. Indbetalinger til pensionen er sjældent noget, der lige er til at få passet ind i et SU- eller elevbudget. Men det er heller ikke altid nødvendigt...

Du har sikkert hørt de venlige råd om at: ”Jo tidligere, du starter din pensionsopsparing, jo bedre.”

Og det er også sandt: Begynder du tidligt, får dine opsparede penge lov til at arbejde for dig og trække renter i længere tid - og det vil gøre en stor forskel for, hvad du senere vil få udbetalt. Men er du helt ung og endnu ikke fast på arbejdsmarkedet, kan det faktisk også være fornuftigt nok at ”spare op” på anden vis.

Få økonomien til hænge sammen nu - uden at skulle sulte som pensionist – se, hvordan

  • Når du får dit første faste job, så tjek om der følger en pensionsordning med din ansættelse, hvis ikke, så start en opsparing selv
  • Tegn en forsikring mod tabt erhvervsevne
  • Se på pensionsinfo.dk om - og i så fald hvordan - du er forsikret mod sygdom og ulykker
  • Undgå dyre forbrugslån – og hvis du allerede har dem, så betal dem ud
  • Hvordan vil du bo? Begynd at spare op til en udbetaling

Forsikringer først

Er du forsikret, hvis du kommer til skade eller bliver alvorligt syg? Hvis ikke du har en forsikring mod tabt erhvervsevne, er det meget vigtigt, at du får den tegnet så hurtigt som muligt. På pensionsinfo.dk kan du se, om du er forsikret med hensyn til dit helbred, og hvad du allerede har sparet op i pension.

Betal din gæld

Når du er ung, og pengene er små, er det ikke nødvendigvis det vigtigste at få startet en pensionsopsparing med det samme.

Hvis du har dyr forbrugsgæld, fx fra din tid som studerende, er det langt bedre at få afviklet gælden hurtigst muligt. Og undgå nye dyre forbrugslån.

Dels kan en lavere gæld give lidt mere luft i den månedlige økonomi, dels er de renter, du betaler på forbrugslån, som regel temmelig høje.

Når du begynder din erhvervskarriere, sæt mindst 12 pct. af til pension

Start med at overveje, hvordan du gerne vil leve, når du starter på pension. Alle lønmodtagere har ud over folkepension krav på ATP Livslang Pension. De rækker dog næsten aldrig til at opretholde den samme levestandard, som mens man arbejdede. Derfor er det som tommelfingerregel en god idé at starte din opsparing med mindst 12 pct. af din løn, fra du fylder 30 år. For en ung, nyuddannet med fuldtidsjob svarer det ifølge lønstatistikken til 2.000-2.800 kroner om måneden, afhængigt af hvad du laver. Derefter kan du løbende tilpasse indbetalingerne i takt med, at du stiger i løn.

Det kan sjældent betale sig at sætte små beløb (under 1.000 kroner) ind i ny og næ, da de risikerer at blive spist af administrationsomkostninger og derfor ikke tjener noget større formål. De penge er derfor bedre brugt på at betale gæld ned eller på en almindelig opsparingskonto, hvor pengene ikke er låst og fx vil kunne bidrage til udbetaling på en bolig.

Hvem har ansvar for hvad?

Er du lønmodtager, vil du typisk gennem din arbejdsgiver hver måned betale ind til en arbejdsmarkedspension. Får du en lønforhøjelse, kan du evt. sørge for, at fx halvdelen bliver lagt til dine pensionsindbetalinger. På den måde mærker du ikke i din dagligdag, at du sætter mere til side ti pension.

Er du ikke del af en obligatorisk ordning, er det dit eget ansvar at starte en opsparing, når du får dit første job. Det er især vigtigt, hvis du er selvstændig. Her skal du tænke på dig selv – du kan desværre ikke regne med, at din virksomhed er en sikker pensionsopsparing i sig selv.

Læs mere om selvstændige og pension

Hold løbende øje med, hvor meget du har sparet op – det gør det du på pensionsinfo.dk