Se, hvor gammel du kan forvente at blive

Hvor gammel mon jeg bliver...?

Et spørgsmål, der naturligt dukker op, når man ønsker sig et overblik over, hvor længe man har brug for pension. Det er samtidig et spørgsmål, som er umuligt at svare på.

Svaret er ikke bare relevant for dig selv. Det er også helt afgørende for ATP at kunne forudse, hvor mange år medlemmerne har foran sig på pension: Pensionen fra ATP er nemlig livslang og bliver udbetalt til dig fra den dag, du bliver folkepensionist og resten af livet – uanset om du bliver 87 eller 107 år.

ATP har derfor udviklet en levetidsmodel, der er baseret på de nyeste data dels fra Danmark, dels fra 17 andre lande, der er sammenlignelige med os, og derfor ekspert i danskernes levetider.

Prøv ATP’s levetidsberegner

Få dit eget fingerpeg om, hvor længe du skal regne med at have brug for din pension.

Hvordan står det så til med danskernes levealder?

Lad os begynde med den gode nyhed. Danskernes levetid stiger for tredje år i træk. De nyeste tal for perioden 2024 til 2025 viser, at den forventede levetid for 67-årige kvinder steg med 1,2 måneder til 86,9 år og for 67-årige mænd med 0,4 måneder til 84,4 år. Set over de seneste 10 år har den årlige stigning i levetiden i gennemsnit ligget på ca. én måned for mænd og kvinder. 

Den mindre gode nyhed er, at det er en halvering af det tempo, levetiderne steg med i det forudgående tiår. Ifølge ATP's ansvarshavende aktuar, Camilla Fredsgaard Larsen, skyldes den langsommere stigning blandt andet, at coronapandemien førte til overdødelighed, særligt blandt ældre danskere. Hun peger desuden på, noget, der nok vil overraske de fleste: Danskerne er faktisk blandt de vestlige befolkninger, der lever kortest. 

I hele den rige verden, Danmark er en del af og sammenligner sig med, ligger Danmark nemlig i den allernederste del af feltet på forventet levetid. Til sammenligning ligger den gennemsnitlige forventede levealder i Sverige og Norge ca. et år højere.

”Det er et paradoks, at Danmark er verdensmester i velstand – men slet ikke i lange liv. Det er en levetidsgæld fra 1980'erne og 90'erne, som vi stadig betaler af på.

Vil man forstå, hvorfor danskerne i dag lever kortere end svenskere og nordmænd, skal man kigge mere end 40 år tilbage. Fra 1980 til 1995 stod det stort set stille herhjemme, da levetiden i gennemsnit voksede med blot 0,1 måned om året. Samtidig fortsatte Norge og Sverige ufortrødent med at lægge år til levetiden. Den forskel er stadig meget tydelig," siger Camilla Fredsgaard Larsen.