Topkarakter til det danske pensionssystem

Med en andenplads ligger det danske pensionssystem fortsat helt top. Det viser stor international undersøgelse, som har analyseret pensionsforholdene i 37 lande verden over.

Det danske pensionssystem har i mange år ligget som nr. 1 på ranglisten. Sidste år måtte Danmark dog se sig overhalet af Holland, og den position har hollænderne fasthold i årets internationale pensionsanalyse fra Melbourne Mercer Global Pension Index. Både Danmark og Holland er dog gået pointmæssigt frem i år sammenlignet med sidste år.

Derfor får Danmark karakteren A

”Det er rigtig flot, at Danmarks pensionssystem igen i år får karakteren A sammen med Holland som de to eneste lande. Vi havde en forventning om, at vi ville nå helt til tops igen i år. Holland ligger dog fortsat bedre placeret end Danmark. Der er ellers sket store forbedringer i det danske pensionssystem inden for de seneste år. Blandt andet er det såkaldte samspilsproblem løst, der er indført en tvungen opsparing for personer på overførselsindkomst, og det er blevet mere attraktivt at arbejde efter folkepensionsalderen. Når de seneste ændringer har fået lov til at udfolde sig, forventer vi, at det i højere grad bliver afspejlet i Mercers årlige vurdering af Danmark”, siger underdirektør Karina Ransby, fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.

I Danmark har det såkaldte samspilsproblem tidligere været en udfordring for det danske pensionssystem. Samspilsproblemet betød, at mange personer med lav- og mellemindkomster tabte penge på at spare op til pension de sidste år før pensionering, fordi de blev modregnet i især folkepensionens tillæg. Pensionsreformerne fra december 2017 og juni 2018 ændrede på dette.

Danmark bliver fremhævet, fordi mange indbetaler en relativ høj procentdel af lønnen til pension hver måned. Det er med til at sikre, ar pensionisters indkomst ikke falder så meget i forhold til, da de var erhvervsaktive.

Plads til forbedring på flere punkter

Kritikken fra Mercer går bl.a. på, at vi danskere forsat har for meget gæld, Mercer har i år særligt set på sammenhængen mellem pensionsopsparing og husholdningernes gæld, og finder at des højere pensionsopsparing et land har, des højere gældsstiftelse blandt befolkningen. Det forklarer de med, at opsparingen giver en tryghed, som betyder, at man i højere grad tør gældsætte sig. 
Mercer påpeger med henvisning til OECD, at det interessante i forhold til gæld er, om de modsvares af aktiver eller ej. De inddrager dog ikke den danske boligformue, selvom tallene findes og er årsag til hovedparten af gælden for danske husholdninger.

Et andet af Mercers kritikpunkt går på, at der i skilsmissesituationer kan opstå ugunstige situationer, når det handler om at dele pensionerne. Du kan læse om, hvordan man kan sikre hinanden i tilfælde af skille

Læs, hvordan man kan sikre hinanden omkring deling af pensioner i forbindelse med skilsmisse 

Læs mere om Mercers undersøgelse

Artiklen er oprettet 17. december 2019.