Det danske pensionssystem – før, nu og i fremtiden

Danmark er foregangsland på pensionsområdet – kåret som et af verdens bedste igen og igen. De første vigtige tiltag til at sikre økonomisk tryghed i alderdommen blev taget allerede i 1891. Få historien om det danske pensionssystem i korte træk.

Kigger man godt 100 år tilbage, var der ikke noget, der hed ATP eller arbejdsmarkedspension. Danmark havde kun en meget beskeden alderdomsunderstøttelse, som blev givet til de dårligst stillede ældre medborgere.

For mange var tryghed, når man ikke længere havde kræfter til at arbejde, i høj grad noget, der hvilede på familierelationer. Men allerede dengang var Danmark alligevel et foregangsland, og selvom alderdomsunderstøttelsen var beskeden, var den et vigtigt skridt. Den blev indført i 1891, og Danmark var faktisk blandt de første lande, der overhovedet indførte en offentlig pension. Kun Tyskland var før ude.

Vigtige brikker i pensionssystemet

Med tiden er der sket meget, og i dag har vi folkepension og ATP Livslang Pension, der som et fast og solidt fundament i det danske pensionssystem sikrer grundtrygheden for alle pensionister. Det er det fundament, som andre ordninger - især arbejdsmarkedspensioner - bygger ovenpå og supplerer.

Folkepensionen og ATP er helt centrale

Folkepensionen består af to dele: Grundbeløb og pensionstillæg. Og dertil kommer ældrechecken. Mens grundbeløbet stort set er for alle pensionister, så er pensionstillægget og ældrechecken afhængige af pensionistens øvrige indkomst. Ni ud af ti pensionister får et større eller mindre pensionstillæg. Det understreger, hvor vigtig en brik de indtægtsafhængige tillæg er i pensionssystemet.

De indkomstafhængige tillæg er på den ene side med til at gøre pensionsopsparing knap så fordelagtig: Groft sagt, fordi mere i privat pension medfører lidt mindre i folkepension. På den anden side er de indkomstafhængige tillæg med til at beskytte pensionen. Hvis fx - frivilligt eller ufrivilligt - opsparingen er sat på pause på grund af barsel, arbejdsløshed eller langtidssygdom, vil pensionstillægget være med til at lukke disse "huller". Det samme gælder, hvis økonomiske krisetider har gjort, at den private pension ikke helt blev til det forventede.

Den danske pensionsmodel: Pensionspyramiden 

Pensionstrekantens tre lag: Individuel opsparing, Arbejdsmarkedspensionern samt Folepension og ATP.
 
Både på kort og lang sigt er en stærk grundpension selve fundamentet og forudsætningen for et stærkt, bæredygtigt og tilstrækkeligt pensionssystem.

Pensionerne nu og i fremtiden

Arbejdsmarkedspension og individuel opsparing vil på længere sigt give pensionisterne bedre vilkår, og de er med til at gøre pensionssystemet mere robust. Men selvom en stor del af befolkningen de seneste årtier har sparet op til pensionistlivet, vil folkepension og ATP, det vi kalder grundpension, også spille en afgørende rolle for pensionisterne på langt sigt.

Giv din egen pension et tjek

Pension kan virke uoverskueligt, men du kan få et rimeligt overblik ved blot at svare på et par enkle spørgsmål: Er du med i en arbejdsmarkedspension, og har du været det gennem det meste af dit arbejdsliv? Kan du svare ja på disse spørgsmål, har du med stor sandsynlighed også som udgangspunkt en god pension. 

Få et samlet overblik over din pension på pensionsinfo.dk

Vær opmærksom på, at af de ydelser du kan være berettiget til, når du bliver folkepensionist, er det kun folkepensionens grundbeløb, der er medregnet i din pensionsoversigt på PensionsInfo. Væsentlige ydelser, som fx pensionstillæg, ældrecheck og boligydelse, indgår ikke.

Bemærk, at du skal benytte NemID for at se dine egne oplysninger.

Ingen arbejdsmarkedspension?

Er du ikke med i en arbejdsmarkedspension, og regner du heller ikke med at komme det, kan du have behov for selv at tegne en pensionsordning. Se, hvilke gode overvejelser du ellers kan gøre dig om pension, afhængig af hvor du er i dit liv.

Læs artiklen "Sparer jeg nok op?"

Denne artikel er senest opdateret 16. december 2019.