Om pensionforalle.dk

ATP's uvildige pensionsguide klæder dig på til at tage ansvar og træffe kvalificerede valg om din egen pension.

Som hele Danmarks pensionsselskab tager ATP ansvar for at være med til at sikre danskerne økonomisk tryghed i pensionsalderen. Og med til det ansvar følger ønsket om at gøre komplekst pensionsstof forståeligt, relevant og interessant for alle. 

Derfor har vi oprettet pensionforalle.dk, som er ATP's uvildige pensionsguide på nettet, hvor du finder oplysninger, tips og råd om pension.

Inspiration og viden

Din opsparing til pension kan vise sig at være den vigtigste investering i dit liv! På pensionforalle.dk får du inspiration til at kaste et ekstra blik på din pension.

Du får gode råd, artikler med links til yderligere information, der kan guide dig videre. Du finder også små videoer og nyttige værktøjer, der også kan hjælpe dig til dit pensionsoverblik, så du bliver rustets til at træffe sikre valg om din pension. Helt konkret kan du:

  • Læse artikler, der inden for forskellige temaer gør pension lidt nemmere at forstå
  • Få tjeklister til, hvad du skal være opmærksom på, nu og på sigt - uanset hvor du er i livet
  • Slå svære pensionsord op i Volapyk-ordbogen
  • Se, hvor meget andre, der ligner dig, i gennemsnit sparer op til pension
  • Få overblik over, hvor gammel du kan forvente at blive
  • Teste din pensionsviden

Få nyt om pension på din mail

Er du tilmeldt nyhedsbrevet fra pensionforalle.dk, bliver du løbende holdt opdateret med nye pensionsregler og anden vigtig information om pension.

Tilmeld dig her

 

Denne artikel er senest opdateret 28. oktober 2019.