Pension i udlandet – kort og godt

Hvad sker der med din ret til dansk folkepension, når du arbejder i udlandet? Få oversigt over reglerne og nyttige links.

Fuld folkepension

Du har ret til fuld folkepension, hvis du alt i alt har boet i Danmark i 40 år, fra du var 15 år, til du bliver pensioneret.

Brøkpension

Har du boet i Danmark i mindre end 40 år, kan du få udbetalt et forholdsmæssigt mindre beløb. Det kaldes ’brøkpension’, fordi du vil få udbetalt en brøkdel af det fulde beløb. Har du fx boet i Danmark i 20 år, omregnes det til 20/40-dele, og det betyder, du vil få halvdelen af det fulde beløb.

Optjening af pension i udlandet

Har du boet og arbejdet i et andet land, kan du have optjent pension dér. Princippet er, at du kun kan optjene pension i ét land ad gangen. Som udgangspunkt optjener du pension i det land, du arbejder. 

Nyttige links

Folkepension

Udenlandsk pension i Danmark

International pension

ATP Livslang Pension

Danskere i udlandet
 

Denne artikel er senest opdateret 30. november 2017.